Menu

Retningslinjer for COVID-19

Pt. holder vi åbent hus med tilmelding. Det er et krav, så vi overholder retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, undgår smittespredning og passer på hinanden. På forhånd tak.

Vi tager de nødvendige forholdsregler, når du besøger Sluseholmen til åbent hus. Der står håndsprit ved hovedindgangen, og vi beder jer benytte dette, når I ankommer. Tilsvarende skal I bære mundbind, holde afstand til hinanden og respektere dette. Vi beder om, at du IKKE tager børn, familiemedlemmer eller andre, som ikke skal bo i lejligheden, med. Her på Sluseholmen holder vi sammen – og i denne forandrede tid er vi fælles om at passe på hinanden.

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme lidt ekstra ventetid. Vi glæder os til at tage imod jer.

+45 45 26 01 02 eller [email protected]

Metroen til Sluseholmen

Næste stop - Sluseholmen

4. juli, 2024

Juhuu – metroen er åbnet på Sluseholmen.

København har netop markeret en længe ventet milepæl med åbningen af metrolinjen M4 mod København Syd. Og især for beboerne på Sluseholmen, gør det nye metrostop på Sluseholmen en gigantisk forskel i dagligdagen. Nu er der for alvor skabt en forbindelse mellem Sluseholmens grønne områder og Københavns indre by.

Hurtig adgang til indre by – og resten af Danmark

Sluseholmen har altid været tæt på Københavns pulserende liv, men med nu kun 10 minutter fra Sluseholmen metrostation til Kongens Nytorv, har byen aldrig føltes mindre. Dermed er der for Sluseholmens beboere nu endnu nemmere adgang til både shopping, kulturliv, studie og arbejdspladser, mens man kan nyde de grønne områder og tage et aftendyp i havet, når man kommer hjem.

Med et stop på Havneholmen ved Fisketorvet, er det pludselig også blevet nemmere at handle stort ind, og så er der metroens endestation, København Syd, som i de kommende år bliver hovedstadens trafikale knudepunkt, hvorfra både S-tog, metro og regionaltog kører, og dermed nemt forbinder Sluseholmen med resten af landet – og Europa.

Sluseholmen på landkortet

Der forventes, at åbningen af M4 vil bidrage til at øge Sluseholmens attraktivitet og tiltrække endnu flere beboere og virksomheder til området. Nu giver det lige så god mening at placere en café eller kontor på Sluseholmen som på Østerbro. Samtidig forventer man også, at flere vil besøge Sluseholmen. I dag er det mest lokale, der færdes i området, men nu vil flere hoppe på metroen for at besøge butikker og restauranter, havnebadet eller en nem adgang til Fælleden, Sydhavnstippen og de mange andre grønne områder.

En lysende fremtid

Med den nye metrostation skriver Sluseholmen et helt nyt kapitel. Forbindelsen mellem de rolige, grønne områder og det pulserende byliv gør det muligt for københavnere at nyde det bedste fra begge verdener. På Sluseholmen glæder vi os til at byde endnu flere velkommen til vores smukke omgivelser.