Sommer på Sluseholmen
Masser af liv og vand hele sommeren i kanalbyen på Sluseholmen
26. maj, 2026
Kanalbyen fortsætter med at udvikle sig, og i dag står kvarteret mere levende, mere sammenhængende og mere sommerklar end nogensinde før. Det gælder både det nye byliv, der skyder op, og det liv der allerede leves.
Kombinationen af byliv, hverdagsro og de maritime omgivelser skaber en helt særlig sommerstemning, der bør opleves. Her er højt til himlen, korte afstande til oplevelser og hygge og en hverdag, hvor det er let at kombinere morgenkaffe, en gåtur langs kanalerne og et dyp i havnen samme dag.
Et af kvarterets helt store sommertrækplastre er Havnebadet Sluseholmen, også kendt som Koralbadet. Her er åbent alle dage fra kl. 06 til 22, og i sommerperioden fra 1. juni til 31. august er der livredder på vagt fra kl. 10 til 18. Det laguneformede havnebad med bassiner til både børn, unge, udspring og motionssvømmere er fortsat et af de steder, der gør Sluseholmen til noget særligt i de varme måneder sommermåneder.
For børnefamilier er sommeren på Sluseholmen også fuld af oplagte små eventyr. Området ligger tæt på naturoplevelser og udflugter, der passer godt til en lys sommerdag. Sydhavnstippen er stadig en favorit i nærområdet med sin vilde natur, stier og mulighed for at opleve både mohairgeder og alpakaer. Det er den slags udflugtsmål, der gør det let at være spontan, når man bor eller opholder sig på Sluseholmen.
Havnebussen sejler fra Sluseholmen gennem havnen, og gør det let at tage en udflugt gennem byen med vand, udsigt og frisk luft som en del af turen. Det er en lille oplevelse i sig selv, og samtidig en påmindelse om, hvor tæt Sluseholmen i dag er knyttet til resten af København.
Med metroen lige ved hånden er Sluseholmen blevet endnu nemmere at vælge. Fra Sluseholmen station tager det kun 10 minutter at komme til Kongens Nytorv, og med forbindelse videre mod både Østerbro, København Syd og resten af hovedstaden er kvarteret tættere på det hele end nogensinde før. Det gør det let at tage gæster med hjem til en dag ved vandet eller et besøg i havnebadet. På den måde forener Sluseholmen stadig det bedste fra to verdener, roen ved vandet og byen lige inden for rækkevidde.
Sluseholmen er et kvarter i bevægelse, men også et sted, der kan noget helt særligt. Nye caféer og mødesteder er kommet til og sommerlivet folder sig ud mellem kanaler, kajkanter og gårdrum. Det er stadig let at komme hertil, let at blive hængende og svært ikke at lade sig rive med af stemningen. Og måske er det netop dér, Sluseholmen står allerstærkest lige nu, som en bydel, der er blevet endnu mere levende.

