Vi opfører studio apartments på Sluseholmen
I 2024 vil 247 nye studio apartments til studerende og andre unge stå klar på Sluseholmen – mere præcist på den sydlige del af Kastanjeholmen. Nogle af de kommende beboere går måske på uni, andre er i lære, mens andre igen er startet i deres første job. Fælles for dem alle er, at de gerne vil bo tæt på byen, og elsker vand og natur. Ligesom resten af Sluseholmens beboere.
Designet i samarbejde med de unge
Hele byggeriet er designet med udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Ikke bare baseret på statistikker eller antagelser, men på, at vi rent faktisk har spurgt dem, hvad de foretrækker.
Dermed sikrer vi moderne lejligheder, hvor der både er tænkt komfort, socialt liv og bæredygtighed ind. For eksempel kommer lejlighederne til at have deres helt egne SUPs og kajakker til rådighed, da vandsportsfaciliteter var rigtig vigtige for målgruppen.
Selve byggeriet
Der bliver i alt 247 lejligheder mellem 30-70 m2 med eget bad, toilet og køkken. Dertil kommer alle fællesarealerne såsom køkken, studiezoner, motionsrum og tagterrasse. Her er plads til både fællesskab og alenetid.
Byggeriet forventes desuden at blive DGNB Guld-certificeret, hvilket betyder, der lægges vægt på områder som miljømæssig kvalitet, social kvalitet, områdekvalitet og meget mere. Det kan du læse mere om her.
Tidslinje
Der mangler endnu nogle spadestik, før beboerne kan flytte ind i 2024. Dette er projektets foreløbige tidslinje – gå endelig en tur forbi byggeriet og følg med på nærmeste hold.
- Slut 2022: Bygningen forventes at have nået fuld højde
- Start 2023: Stålkonstruktion på taget bygges
- Midt 2023: Kanaler udgraves
- Midt 2023: Gårdhave etableres med belægning, beplantning mv.
- Midt-slut 2023: Stigbordene åbnes
- Slut 2023: Karre Qs står færdig
Hvis du vil læse mere eller have information om ungdomsboligerne på engelsk, så læs med her.