Menu

Retningslinjer for COVID-19

Pt. holder vi åbent hus med tilmelding. Det er et krav, så vi overholder retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, undgår smittespredning og passer på hinanden. På forhånd tak.

Vi tager de nødvendige forholdsregler, når du besøger Sluseholmen til åbent hus. Der står håndsprit ved hovedindgangen, og vi beder jer benytte dette, når I ankommer. Tilsvarende skal I bære mundbind, holde afstand til hinanden og respektere dette. Vi beder om, at du IKKE tager børn, familiemedlemmer eller andre, som ikke skal bo i lejligheden, med. Her på Sluseholmen holder vi sammen – og i denne forandrede tid er vi fælles om at passe på hinanden.

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme lidt ekstra ventetid. Vi glæder os til at tage imod jer.

+45 45 26 01 02 eller sluseholmen@newsec.dk

Kom til julehygge 11. dec. på Sluseholmen

Du kan godt begynde at varme nissehuen op, for lige om lidt har du og familien mulighed for at komme til julehygge på Sluseholmen. Kig forbi Lærkeholm lørdag den 11. december fra kl. 11 og frem til kl. 16.

1. december, 2021

Julestemning og masser af hygge på Sluseholmen

Den hyggelige juletid på Sluseholmen begynder for alvor, når juletræer, halmballer og juleboder denne lørdag finder vej til Lærkeholm. Julehyggen foregår primært udendørs, hvor glögg, gratis kaffe, æbleskiver og masser af julestemning sætter rammen om en god dag sammen med familien, vennerne og ikke mindst naboerne.

Herudover gentager vi successen fra Halloween, hvor de kreative – både store og små – kan mødes til juleklip i det gamle apotek. Vi sørger for julemusik og juledekorationer, og håber, at mange vil kigge forbi og klippe sit eget, fine julepynt.

Vi stiller også an med lækre honninghjerter, som du og ungerne kan pynte med glasur som I har lyst. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Julemanden kigger naturligvis forbi

Hvad er julehygge uden Julemanden? En vis herre har knoklet løs op til den 11. december, for han vil forfærdeligt gerne møde ungerne på Sluseholmen. Børn og barnlige sjæle har derfor fornøjelsen af et vaskeægte julemandsbesøg, når han for nogle timer forlader legetøjsværkstedet for i stedet at hygge på Sluseholmen. Julemanden glæder sig til at kigge forbi og hilse på de mindste sluseholmere – og ikke mindst ønske dem en glædelig jul. Ungerne kan få taget et hyggeligt billede med Julemanden, når han sidder på sin fine julemandsstol.

Julemanden besøger os fra kl. 11 til 15.00.

Du kan også have en julebod

Vi stiller an med glögg og æbleskivebod samt gratis kaffe, men du har faktisk også mulighed for at have en bod denne dag. Har du julepynt, julebag, vinterstrik eller noget fjerde, der kan være med til at skabe god julestemning?

Måske du og en nabo har slået jer sammen om hyggelig jule-hækling? I alle tilfælde er du velkommen til at kontakte Anna på anna@thepift.com

Det er gratis at have en lille julebod, og vi håber, mange vil være med til at støtte det fantastiske naboskab og fællesskab på Sluseholmen – også i juletiden.

 

Find vej til julehyggen

​​Lone Kellermansvej 21-23 st., 2450 København SV

(Erhvervslokalerne i Lærkeholm)