Sommerkonkurrencer på Instagram
Er du vild med Sluseholmen - og lidt af en hobbyfotograf? Så læs med her.
12. juli, 2021Sommeren over kan alle med et lommekamera være med i to små konkurrencer via Sluseholmens Instagram-konto. Det er nemt at være med – og præmierne er gode! Læs om det her, og til slut finder du konkurrencebetingelserne.
Kanalerne, lyset, bådene, sluseholmerne og de små broer – det hele giver Sluseholmen den der særlige stemning. Er du en af dem, der tit foreviger Sluseholmen, så har vi to konkurrencer, der er lige noget for dig. Vi kører nemlig to runder billedkonkurrencer hen over juli og august, hvor vi beder dig indfange sommerstemningen i kanalbyen.
SÅDAN ER DU MED I KONKURRENCERNE
Konkurrencen foregår på Instagram. I begge runder beder vi dig dele et sommerligt billede fra Sluseholmen. Om det er af kæresten på kanalerne, solnedgangen over Sluseløbet eller noget helt tredje, det er op til dig. Du kan allerede nu begynde at knipse løs 🙂
I hver runde skal du huske at tagge @sluseholmenkbh og #SommerpåSluseholmen, så vi kan finde dit bidrag til konkurrencerne.
DET KAN DU VINDE
I begge runder sætter vi et gavekort til en værdi á 700 kr. til SpecialKøbmanden på højkant. SpecialKøbmanden ligger på Sluseholmen 27 og byder på Nordens største udvalg af bageudstyr og materialer til kagedekoration. Derudover forhandler butikken te, kaffe, krydderier og alverdens lækre specialiteter, så gavekortet skal nok få ben at gå på.
Vi kontakter vinderne på Instagram. Vi glæder os til at se dine billeder!
KONKURRENCEBETINGELSER
Konkurrencebetingelserne dækker to sommerkonkurrencer (også omtalt som runde 1 og runde 2) som vi afholder på @sluseholmenkbh’s Instagram-konto.
Konkurrenceperiode
Konkurrenceperioden er 12. – 28. juli for runde 1 og 4. – 24. august for runde 2. Bidrag som kommer senere end dette, tæller ikke med i konkurrencen.
Her foregår konkurrencen
Konkurrencen foregår på Instagram og igangsættes af Instagram-kontoen @sluseholmenkbh. Det er også fra denne konto, at vi kontakter vinderne i en kommentar og eventuel besked.
Sådan er du med i konkurrencen
I begge runder beder vi dig dele et sommerligt billede fra Sluseholmen. Du må gerne deltage med billeder fra andre år, så længe det er et sommerligt motiv fra kvarteret. Du skal poste billedet som et opslag.
I begge runder skal du huske at tagge @sluseholmenkbh og #SommerpåSluseholmen, så vi kan finde dit bidrag til konkurrencen.
Det kan du vinde
I både runde 1 og runde 2 sætter vi et gavekort på 700 kr. til SpecialKøbmanden på højkant. SpecialKøbmanden ligger på Sluseholmen 27 og forhandler bageudstyr, kaffe, te og andre specialiteter.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Vi finder én vinder pr. runde, og du kan kun vinde én gang. Du kan også kun deltage med ét billede i hver runde. Hvis du alligevel deltager med flere, tæller kun det første billede med.
Sådan finder vi vinderne
Vi finder de heldige vindere ved tilfældig lodtrækning blandt de billeder, der er tagget korrekt. Vi offentliggør vinderen kort efter hver konkurrence er slut, og vi kontakter vinderne i en kommentar. Hold derfor godt øje med dine notifikationer 🙂 Det er dit ansvar som deltagende i konkurrencen at holde øje, og hvis ikke vi efter 3 dage har modtaget svar fra dig, så finder vi en ny vinder – denne bliver udtrukket efter samme forudsætninger.
Vinder du, spørger vi efter dit telefonnummer, email og din adresse, så vi kan sende præmien til dig.
Deling af dit billede
Når du er med i konkurrencen, giver du dit samtykke til at vi i forbindelse med konkurrencen må dele dit billede i Instagram Story og Feed.
Hvem kan deltage?
Konkurrencerne er for alle over 18 år med bopæl i Danmark. Ansatte hos Newsec, medlemmer af deres husstande samt samarbejdspartnere kan ikke deltage.
Konkurrencen er ikke købsbetinget.
Om disse konkurrencebetingelser
Når du deltager i en eller flere konkurrencerunder, accepterer du samtidig disse betingelser samt Instagrams generelle vilkår og betingelser. Du accepterer, at vi må kontakte dig, hvis du er en af vinderne.
Vi forbeholder os retten til, til enhver tid, at revidere disse betingelser, og tilstræber at det ikke er til gene for deltagerne i konkurrencen. Det er dit ansvar som deltagende i konkurrencen at holde dig opdateret på betingelserne.
Konkurrencen kan til enhver tid aflyses, og vi fraskriver os alt ansvar i det tilfælde.
Disclaimer vedr. Instagram
Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller på anden vis associeret med Instagram.
Når du giver dine informationer og tilladelser, gives disse alene til Newsec og samarbejdspartneren GORM Agency.