0 minutter til arbejde? Det får du, når du bor i Sluseholmens iværksætterlejligheder
Sluseholmens iværksætterlejligheder set indefra
30. september, 2020I 2020 åbnede en ganske særlig karré på Sluseholmen: Granholm. Her er ikke kun lejelejligheder for folk med hang til det aktive kanalliv, men en lille håndfuld af såkaldte iværksætterlejligheder.
Du kender sikkert allerede kontorfællesskaber for iværksættere. Men har du hørt om iværksætterlejligheder, hvor den forretningsdrivende kombinerer sit hjem med rammerne for erhvervet? Det er det, Danica Pension tilbyder i Granholm.
Blandingen af handel og hjem skaber et stærkt kvarter
Iværksætterlejlighederne har sine rødder i visionen for Sluseholmen og for Granholm. Arkitekt Bjørn Mogensen fortæller:
”Det var vigtigt for os at blande funktionerne, så man ikke har ren bolig et sted og rent erhverv et andet sted. Det styrker butikslivet og skaber liv i området, når folk også færdes, hvor de bor”.
I artiklen om Granholms særegne arkitektur lægger han vægt på, at samspillet mellem boliger og butikker er med til at gøre Sluseholmens kanalkvarter mere levende. Blandingen giver plads til at de passionerede erhvervsdrivende og familier, seniorer, bofællesskaber og mange flere sammen skaber et stærkt kvarter med et stærkt fællesskab.
Iværksætterlejligheder – lige ned til kanalerne
Granholm ligger centralt på Sluseholmen. Iværksætterlejlighederne har facade ud mod kanalen og promenaden. Fra 2024 ligger den kommende Metro et par minutter derfra, så byen er indenfor rækkevidde – hurtigt. Pt. tager det kun ca. 10 min. at komme til Rådhuspladsen. I Granholm har de ildsjæle, der lejer sig ind, mulighed for at bo og arbejde under samme tag. Til hver iværksætterlejlighed hører en lys og moderne privat bolig, der ligger i naturlig forlængelse.
Erhvervsdelen af lokalerne er nøje gennemtænkt, så de egner sig til forretning, atelier, kontor eller showroom – der er masser af muligheder for kreative og passionerede iværksættere.
Er du interesseret i en iværksætterlejlighed?
Er du erhvervsdrivende – og søger du en fleksibel hverdag uden lang transporttid? Så er Sluseholmens iværksætterlejligheder måske noget for dig.
På Sluseholmen venter der dig et fremragende fællesskab og et kvarter med en ganske særlig stemning. Om du er til en dukkert i Havnebadet, en morgentur i kajakken eller blot en gåtur langs de hyggelige, Amsterdam-inspirerede kanaler, så tager Sluseholmen imod dig.
Sluseholmen er for dig, der lever et aktivt liv, som er nysgerrig på andre mennesker – og som glædes ved at gøre sit for, at kvarteret trives.
Vil du høre mere, kontakt os på [email protected] eller ring +45 33307800